Sådan arbejder vi med sikkerhed
- Hvert firmas data er adskilt i selve databasen, og adgangen styres for hvert firma, hver sag og hver person.
- Alt krypteres, når det sendes, og når det ligger hos os, også i sikkerhedskopierne. På telefonen beskyttes kopien i appen af telefonens egen kryptering, og appen kan låses med kode, ansigt eller fingeraftryk.
- Du logger ind med din adgangskode eller en engangskode på mail, og vores egne administrationsværktøjer kræver totrinsbekræftelse.
- Totrinslogin med en authenticator-app på telefonen kan slås til for den enkelte eller kræves for hele firmaet. Mister en medarbejder telefonen, nulstiller firmaets administrator totrinslogin for personen.
- Databasen og alle filer sikkerhedskopieres hver dag, vi henter jævnligt filer tilbage fra kopien for at afprøve den, og firmaets ledelse kan altid hente alle data ud.
Vi vurderer løbende risikoen og tilpasser sikkerheden.
GDPR
Hvordan vi behandler personoplysninger, står i vores privatlivspolitik. For det, kunderne lægger ind, er vi databehandler efter vores databehandleraftale.
Ansvar og hændelser
Opdager vi et brud på sikkerheden, der rammer personoplysninger, giver vi kunden besked uden unødig forsinkelse, som databehandleraftalen beskriver.
Kontakt
Spørgsmål om sikkerhed er altid velkomne. Skriv til os gennem kontaktformularen, eller skriv til .
NC North ApS · CVR 46761065 · +45 42 74 26 35 ·