Vi gør det komplekse enkelt.
NC North er en dansk softwarevirksomhed. Vi udvikler software, der skaber klarhed i komplekse arbejdsprocesser.
NC står for Next Clarity.
Next: Vi udvikler løbende fremtidens software.
Clarity: Intuitiv teknologi, der skaber klarhed og overblik.
North: Nordisk kvalitet. Enkelt, holdbart og til at regne med.
Ét system fra byggesag til drift.
Vores første softwareløsninger er udviklet til byggeri og ejendomsdrift: NC North til byggesager og NC North Drift til ejendomme. NC North er startet af en, der selv kommer fra byggeriet, og systemet er udviklet ud fra de udfordringer, vi har mødt på byggesager: oplysninger spredt flere steder, unødvendige arbejdsgange og værktøjer, der ikke altid arbejder godt sammen.
Målet er enkelt: at gøre det lettere at styre og dokumentere en bygning, fra kontoret til pladsen og videre i driften.

Hele sagen samlet ét sted.
Vi samler tegninger, dokumenter, KS og kontrolplaner, mangler, tilsyn, fotodokumentation, rapporter, tidsplan og BIM på samme sag. På computeren, på iPad og på telefonen, og appen gemmer dit arbejde, også ved dårlig forbindelse.
Opmåling og tegning er bygget direkte ind, så du ikke skal skifte program undervejs. Med NC North Drift melder alle fejl i bygningen med en QR-kode, uden app og uden login, og driften kan følge hver fejl, til den er løst.
Hvem vi laver det til
Byggeledere, entreprenører, håndværkere og bygherrer, der vil have styr på sagen uden ringbind og lange mailtråde. Og ejere og driftsfolk, der vil vide, hvad der er galt i bygningen, og hvem der løser det.
Sådan arbejder vi
Vi er et lille hold, og det er en fordel. Når du skriver til os, svarer en af os, der kender systemet indefra. Vi bygger videre hver uge, og meget af det nye kommer fra det, brugerne fortæller os. Vi lover kun det, systemet kan i dag.

